NYHEDER

ATP klar med lån til erhvervsliv

”Virksomhederne har stadig problemer med at få likviditeten i driften til at slå til, og bankerne er fortsat tilbageholdende med lån til virksomhederne, specielt de mindre virksomheder, har problemer med at få godkendelser. Derfor er det meget positivt, at ATP nu melder sig under investeringsfanerne,” udtaler cheføkonom Jens Brendstrup, Dansk Erhverv.

Dermed kan der være hjælp på vej til de små og mellemstore virksomheder, der typisk er hårdere ramt af krisen end de store:

”Når problemet er større for de mindre virksomheder hænger det sammen med, at det oftere er ejeren, der skal ned i den lokale bankfilial og søge om lån. De store virksomheder har typisk finansansatte, der taler samme sprog som bankens personale. De oplever derfor ikke de samme barrierer som de små,”  forklarer Jens Brendstrup. Han fortsætter:

”Derudover har de store virksomheder adgang til de internationale finansmarkeder i Frankfurt og London, hvor likviditeten flyder lettere og billigere end i Hjørring og Utterup. De har desuden mulighed for at udstede virksomhedsobligationer og udvide aktiekapitalen.”
« Tilbage