NYHEDER

Arbejdsgivere går fri for straf

Arbejdsgiveren kan ikke længere straffes for ansattes overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne, hvis arbejdsgiveren har gjort alt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og overtrædelsen alene skyldes den måde, de ansatte har handlet på. Og den nye lov virker.

Arbejdstilsynet har fra den 28. april 2006, hvor loven trådte i kraft, til den 1. oktober 2009 gennemgået 82 domme, der tager stilling til arbejdsgiverens strafansvar. Arbejdsgiverne er blevet frifundet i 16 sager, og er blevet fundet skyldig i 66. I langt størstedelen af de sager, hvor arbejdsgiveren er blevet frifundet skyldes det, at arbejdsgiveren har gjort alt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg er tilfreds med, at lovændringen har vist sig at fungere i praksis: Læs mere her

« Tilbage